mandag den 16. april 2012

TELEGRAM FRA LONDON

Fotoet ligner måske et oversigtsbillede fra BogForum i København, men faktisk er det den 41. omgang af The London Book Fair, der løber af stabelen i disse dage, som vores udsendte medarbejder - Karen Vad Bruun - har fanget i kameraet.

Her har forlag og rettighedsagenter i tusindvis fra hele verden travlt med at købe og sælge rettigheder til bøger, og alle jagter naturligvis rygter om det næste store. "Den nye Stieg Larsson" er stadig noget, der kan få et godt forlæggerhjerte til at banke.

Mindre kan nu også gøre det, og FØR DØDEN LUKKER MINE ØJNE er op til messen blevet solgt til udgivelse i Tyskland. Køber er forlaget Ullstein, der også udsendte den tyske udgave af BLOD VIL HAVE BLOD, som er blevet solgt i over 25.000 eksemplarer. Imponerende tal de holder sig syd for grænsen.

FØR DØDEN LUKKER MINE ØJNE udkommer også i Norge til næste år, og vi håber naturligvis, at flere lande vil være interesserede i at følge med i Linnea Kirkegaards oplevelser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar