søndag den 22. maj 2011

DEN DØENDE DETEKTIV

I næste uge udkommer Leif G.W. Perssons seneste roman på dansk. Det kalder på en fejring! For ikke nok med at Den døende detektiv er Persson i vanlig topform, men udgivelsen betyder også, at han i nu over 30 år har hørt til en af de mest originale stemmer i svensk kriminallitteratur.

Herhjemme blev bogen ædt på to dage og gav straks lyst til at genlæse hele forfatterskabet. Vi er stolte af at udkomme på samme forlag …

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er fans. På sin vis begyndte hele vores krimisamarbejde med diskussioner af, hvad det egentlig er, Persson kan i sine romaner. Og han dukker såmænd også op i begyndelsen af BLOD VIL HAVE BLOD. Her optræder en særling af en ældre retsantropolog normalt iført termovest og Rolexur, som selvfølgelig kaldes GW blandt venner.

Læs mere om Leif G.W. Perssons nye roman her. Den markerer en afslutning, men den er måske en udmærket begyndelse for nye læsere. Og ellers kan man starte hvor som helst i forfatterskabet.

Han debuterede med Grisfesten (på dansk med den vidunderlige titel Manden fra Mallorca) i 1978, og her præsenteres hans gennemgående hovedperson Lars Martin Johansson fra Stockholms kriminalpoliti. Romanen har undertitel ”en røverroman”, hvormed noget af den sorte satire, som kendetegner alle Perssons bøger, er antydet.

Derefter fulgte i hurtig rækkefølge Profitörerna (på dansk: Sagen Kataryna) med undertitlen ”en politiroman”, der peger på det dokumentariske islæt og inspirationen fra den amerikanske politiroman. Og endelig kom Samhallsbärarna (på dansk: Samfundets støtter) i 1982 med undertitlen ”en roman om en forbrydelse”, der selvfølgelig henviser til traditionen fra Sjöwall & Wahlöö, som Persson skriver sig ind i.

Og så var forfatterskabet slut. Tre succesfulde og kritikerroste romaner, og herefter kun videnskabelige rapporter om kriminologi fra Persson hånd - indtil 20 år senere, hvor han til alles store overraskelse vendte stærkt tilbage med Palme-trilogien og introduktionen af politimanden Bäckström - et af de største svin, kriminallitteraturen har at byde på, men skildret med øm kærlighed. Leif G.W. Persson i en nødddeskal!

søndag den 8. maj 2011

JORDNÆRE SUPERHELTE

Vi beklager overskriften, men det er altså ikke vores formulering! Op til Krimimessen i Horsens udgav Dagbladet Information en særlig krimiavis, der udelukkende rummer interviews og artikler om krimigenren som den ser ud lige nu. Vi havde besøg af en journalist, og nu er hele avisen endelig lagt ud på nettet. Den kan læses som pdf lige her, og hvis man springer frem til side 32 (brug fx søgefeltet øverst), havner man på interviewet med os.

Vi fortæller dels om BLOD VIL HAVE BLOD og dels om krimien som en bastardgenre. Ikke forstået som et mindreværdigt blandingsprodukt, men i den forstand at krimien kan rumme både realisme og noget som sprænger realismen på én og samme gang. Altså at den samme historie både kan fortælle vigtige historier fra virkeligheden, som måske gør os klogere på sammenhænge og fænomener, men at den også kan rumme karakterer og plots, der overskrider realismens snævre rammer.

Nogle gange kan anmeldere og andet litterært godtfolk få den slags galt i halsen, for hvad er krimien så - er det en alvorlig historie? Er det realisme der vil problematisere samtiden? Eller er det hele bare kulørt underholdning? Enhver rigtig krimilæser ved selvfølgelig, at svarer er: Det hele! Og på én gang!

Læs selv mere i interviewet, der også rummer et fint billede af Karen med en buket tulipaner ...