fredag den 29. juli 2011

PÅ VEJ TIL HOLLYWOOD

Nu venter de røde løbere og verdensberømmelsen lige om hjørnet. Mindst! Forhandlingerne om filmrettighederne til BLOD VIL HAVE BLOD er nemlig endelig faldet på plads, og Dansk Filmkompagni har fået æren af at forsøge at få en spillefilm eller en tv-serie på benene.

Så måske vil Linnea Kirkegaard (og Peggy-Lee Wu!) en gang ude i fremtiden også optræde på det store lærred. Det kunne i hvert fald blive spændende at se. Nogle gange skuffer filmatiseringer fælt, men der er nu adskillige kriminalromaner, der er blevet til fantastiske film, fra James Ellroy og Stieg Larsson til Dashiell Hammett og Raymond Chandler. Sidstnævnte er endda et godt eksempel på, at selv kludder i historien ikke behøver at være en hindring.

En vist nok sandfærdig anekdote handler fx om dengang instruktøren Howard Hawks arbejdede med sin filmatisering af Raymond Chandlers første roman om privatdetektiven Philip Marlowe, der blev spillet af Humphrey Bogart. Undervejs gik det op for instruktøren, at der var en uklarhed i manuskriptet. Mordmysteriet gik ikke op, der var en biperson, hvis død aldrig blev forklaret. Hawks sendte straks et telegram til Chandler for at spørge, hvordan plottet egentlig hang sammen. Chandler svarede med det samme: ”No idea!”

Det forhindrede nu ikke filmen The Big Sleep (på dansk: Sternwood-mysteriet) i at blive en film noir-klassiker.

lørdag den 2. juli 2011

SOMMERLÆSNING

Månedens Bog i Gyldendals Krimibogklub er lige for tiden BLOD VIL HAVE BLOD. Så det er altså nu, hvis der skal sikres lidt god ferielæsning, inden turen går til sommerhus- og krimiland. Den kan bestilles lige her til en yderst favorabel pris ...

Det der med krimier, som noget man henslængt i en hængekøje lystlæser hen over sommeren, er en gammel tradition. Selv dengang hvor genren var udskældt og ikke noget pæne mennesker kunne tillade sig at ses med, var der dog én undtagelse: I ferien måtte man gerne læse krimier.

Forfatteren Tom Kristensen - ham med Hærværk og såmænd også en lille kriminalroman; Mord i pantomimeteatret - funderede i en kronik i 1935 over netop det besynderlige i, at folk til daglig så ned på genren, men i sommerferien gerne kastede sig over krimierne:

“Det er vel det almindeligste, at man foragter Kriminalromaner og saa pludselig faar fjorten Dage, hvor man i den Grad forfalder til Nydelsen af dem, at man om Natten drømmer om Lig i Korridoren og et Grammofon-Alibi i Køkkenet. Og det er vel det almindeligste, at man derefter taler humoristisk om denne Raptus som om en veloverstaaet hemmelig Last, indtil man atter falder for den.”

Sådan er det heldigvis ikke længere. Men derfor kan man jo godt pakke en krimi eller to i kufferten ...